torsdag den 27. december 2018

Hæklede grydelapper

På Kreative Dage messen købte jeg Ribbon garn til disse grydelapper hos Hobbii.
De var hurtige at lave, så de har ligget lidt og ventet på, at jeg fik sat læderrem i. Det fik jeg så i går.




De hedder Ribbon C2C Grydelapper, og opskrift findes her: https://hobbii.dk/ribbon-c2c-grydelapper



fredag den 21. december 2018

Legetøjslastbil til dukkehuset

Har haft en hyggelig dag sammen med Kirsten, hvor jeg fik lavet denne lastbil efter Sylvias vejledning.
Vi havde lidt udfordringer med at forstå tippefunktionen, men jeg er nu helt godt tilfreds med resultatet.





mandag den 26. november 2018

Endnu en hæklet kaktus

Vi skal besøge Julie på Rønde Efterskole på fredag. Hun fik mit første kaktusforsøg, og tanken var at der skulle komme en følgesvend. Så den gik jeg i gang med i går. Selve kaktussen blev færdig i går, og så har jeg hæklet jordklumpen og monteret i dag. 
Jeg er stadig ny i hækleverdenen, men jeg kan mærke, at det allerede er blevet nemmere at læse hækleopskrifter.
Opskriften er fra samme bog som sidst.



søndag den 25. november 2018

Hæklet taske/pung

Så blev jeg færdig med denne lille taske/pung. Jeg købte et kit til den hos Spindelvæven på Kreative Dage.

Jeg var lidt udfordret på monteringen. Ydersiden er hæklet i et stykke - det er hæklet sammen i siderne.
Derefter syede jeg indertasken sammen inkl montering af lynlås. Til sidst riede jeg ydertasken på lynlåsen.

Jeg regner med at skulle have hæklegrej i tasken.






søndag den 28. oktober 2018

Hæklet kaktus

Jeg er nybegynder indenfor hækling, men jeg kan godt lide det. Jeg har hæklet nogle få små dyr tidligere, det er alt.
Jeg faldt over bogen længere nede med hækleopskrifter på kaktusser, og så måtte jeg i gang.
Jeg har brugt bomuldsgarn købt hos Søstrene Grene.
Jeg havde udfordringer med at læse opskriften, så det er ikke sikkert, at kaktussen er blevet helt rigtig, men den minder da om den fra bogen. Det er små sorte glasperler, der er monteret på den.
Jeg er klar på at forsøge mig med en ny model fra bogen.

Desuden har jeg her i weekenden været på Kreative Dage og købt et hæklekit til en lille pung - jeg håber, mine hæklenåle kan være deri, når den er færdig.
Jeg købte også til et par hæklede grydelapper hos Hobbii, så dem må jeg også i gang med. Glæder mig allerede.





lørdag den 20. oktober 2018

Miniaturebamse

Resultatet af en hyggelig dag. Men det var nu noget af et pillearbejde... Overvejede en overgang om det var nødvendigt at sætte ører på bamsen, for hold fast de var små at sætte på!





søndag den 7. oktober 2018

Twister panel kort til min mor

Min mor bliver 70 på tirsdag 9/10. Jeg har lavet dette kort til hende. Jeg elsker effekten, når man lukker kortet op.





Twister panel kort til min chef

Min chef, Jesper, blev 60 år i december, og vi er nu alle inviteret til fødselsdagsfest på lørdag 13/10.
Jeg har lavet dette kort til ham.







fredag den 21. september 2018

Kort med fugle

Kort med Tim Holtz-fugle. De er nu bare søde. Og denne gang blev de brugt, fordi de lige passede til de baggrunde, jeg havde lavet med stencils og Distress.
Fuglene er stemplet og farvelagt på akvarelpapir med akvarelfarveblyanter, der er trukket ud med vandpensel. De er så klippet ud og limet ovenpå et stempelaftryk på kortet.



Kort med sommerfugl

Efter ide fra Pinterest.



Tags

To tags lavet til scraphygge i Gavlhuset sammen med Kirsten. Det blå er lavet efter ide fra Berit, det andet var efter ide fra Kirsten - hvor hun så havde ideen fra, ved jeg ikke.



Kort med blomster


Blomsten er et stempel fra Stampendous købt ved Hobbygården. Ideen er lånt af en dame, der var med til
Hyggescrap i Gavlhuset. Blomsten er stemplet med Distress oxide, hvorefter farven er trukket ud over resten af blomsten med vandpensel.

lørdag den 21. juli 2018

Paraply og taske

Så fik jeg lavet det andet lille kit, jeg købte på Rheda-messen fra Le miniatura di Alex - en taske og en paraply.



torsdag den 19. juli 2018

Taske og hat

Har lige lavet dette af et kit købt på

Rheda-messen hos Le miniature di Alex.

Enkelt og hurtigt at lave - ingen syninger... lige noget for mig :-).


Båndet er bare limet sammen med Tacky Glue. Faconen på tasken er lavet om en lille træklods, der var pakket ind i husholdningsfilm. Hatten er lavet ligesådan - her er det en lille stump rundstok, der er monteret på en lille træplade.












tirsdag den 17. juli 2018

Opvaskestativ og brødkasse

Jeg har netop lavet et opvaskestativ og en brødkasse efter Julie Warrens bog. Begge dele er noget bitte nullerværk, men det er nu gået nok. Jeg har lavet dem på campingferien, så hvis de skal have en sidste finish med voks eller andet, bliver det først, når vi kommer hjem igen. Jeg kan jo ikke have alting med....








mandag den 25. juni 2018

mandag den 11. juni 2018

En masse kort...

Fik en bestilling på 3x10 kort - altså 30 kort...
Jeg besluttede mig for, at der skulle bruges noget mønsterpapir, så jeg fandt lidt inspiration på Pinterest.
Her er billeder af de fleste kort - resten et varianter efter samme udgangspunkt.

























lørdag den 2. juni 2018

mandag den 28. maj 2018

Miniaturemesse i Rheda-Wiedenbrück

Så er jeg hjemme efter en dejlig tur til miniaturemesse i Rheda-Wiedenbrück i Tyskland.
Jeg har været på bustur derned, så hele fredag og hele mandag er gået med bustur. Og så har vi været på messe lørdag og søndag hele dagen. Noget af et program men det har været alletiders - det har været en god oplevelse med superhyggeligt selskab og masser af miniature at kigge på og masser af materialer til minaturehobby at købe. Jeg laver helst tingene selv, så jeg har været på inspiration, og så har jeg købt materialer.

Kataloget - lettere brugt og tilsmudset :-)

Hele det samlede indkøb

Stof

Og mere stof

Stof og skind til bamser, tasker og lign.

Ståltråd i brun og hvid samt brun vokset tråd - til kurvemøbler

Smykkedimser og silkebånd til pynt

Vaser til blomster

Gode træting og overføringsbilleder til møbler

Uundværlig lim til det hele

En billig bog om broderi fra en udsalgsstand

Et par kits med opskrifter så jeg måske kan få brugt nogle af de mange bånd, jeg har liggende


Nu glæder mig bare til at komme i gang med det hele :-)