søndag den 25. oktober 2015

Invitationer til guldbryllup

Mine svigerforældre har guldbryllup i december, og jeg har lavet invitationerne for dem - jeg har lavet 77!
Jeg skar alle dele ud først, og så blev det pakket ned. Jeg tog det med på sommerferie, for det er godt tidsfordriv at samle invitationer, når man kører på motorvejen hele vejen igennem Tyskland :-).


lørdag den 24. oktober 2015

Badekar til dukkehuset

Jeg fandt dette link http://cantimpalo1.blogspot.com.es/2015/01/muebles-y-complementos-para-el-bano.html?m=1
via pinterest for noget tid siden. Badekarret er lavet af karton, og det tiltalte mig, da jeg tidligere har lavet et badekar i selvhærdende ler, og det var et tidskrævende projekt.
Dette badekar og den lille bakke er lavet på et par timer her i aften. Det er lige mig.

Kreative dage i Fredericia

Har haft en dejlig dag sammen med Inger på messen Kreative dage i Fredericia.
Vi købte næsten det samme, og selvom jeg bestemt ikke mangler noget, var der alligevel nogle must-haves...

Købte også lidt Silk-clay til Martin og en quilling-nissepakke inkl. instruktionsbog, som både Julie og Martin forhåbentlig vil være med til at bruge 😊.

søndag den 18. oktober 2015

Til-og-fra-kort

I løbet af få timer fik jeg lavet et helt læs til-og-fra-kort af rester og forskelligt julepynt. 

torsdag den 15. oktober 2015

Flere juletags

Tirsdag var ungerne hos mormor og morfar, så der blev tid til flere juletags efter arbejde :-).















søndag den 11. oktober 2015

Årets julekort er tags

Har bestemt mig for at årets julekort bliver tags. I formiddags flyttede jeg hele juleriet ind i stuen, og det er lykkedes at lave hele 4 tags i dag - men det tog nu lang tid med det første! Det er vist for længe siden, jeg har lavet kort...


torsdag den 8. oktober 2015

Værktøjskasse til dukkehuset

Inge lavede værktøjskasse-kit til lang lørdag i miniatureklubben i marts, men jeg kunne desværre ikke deltage. Jeg fik alligevel et kit og har nu endelig lavet det færdigt.
Værktøjskassen er lavet af pap. Værktøjet er lavet af små stumper færdig-drejede miniature-stoleben, nåle, modstande fra elektronikkens verden, en stump løvsavsklinge mm.

mandag den 5. oktober 2015

Rejsekuffert til dukkehuset

Vi havde "lang lørdag" i Skanderborg miniatureklub i lørdags, og Inge har pakket kits til os alle til rejsekufferter. Kufferten er lavet af træ, og Inge havde savet alle delene ud til os - imponerende :-). 
Resten måtte vi selv medbringe og klare. Jeg måtte gå lidt før tiden og blev da heller ikke helt færdig. Herhjemme har jeg monteret de sidste små pyntesøm og håndtaget.

Jeg har ikke så meget skind liggende, men jeg var heldig at sidde ved siden af Lise, som var meget gavmild på den front  - til gengæld holdt jeg så hende i gang ;-).