søndag den 28. maj 2017

Sangskjulere til Julies konfirmation

Julie blev jo konfirmeret i torsdags, og jeg havde lavet disse to sangskjulere til hende. 
Kagen her blev serveret på et fad.

Og bogen bar Martin ind. Det er et gammelt leksikon.


Exploding Box Card til Julies konfirmation


Min søde Julie blev konfirmeret i torsdags, og vi havde en dejlig dag.
Jeg havde lavet dette Exploding Box Card til hende.



tirsdag den 23. maj 2017

Chokoladekort til Julie

Min dejlige Julie er vild med chokolade - og hun blev 14 i lørdags, så jeg havde lavet dette kort til hende efter inspiration fra Pinterest.



Kort til mors dag

Første kort blev lavet til min mor på mors dag. Og så lavede jeg lidt ekstra til kortkassen.


fredag den 12. maj 2017

Pop up box card til Karens konfirmation

Vi skal til konfirmation ved Karen i morgen. Karen er spejder med stort S, og så er hun vild med Harry Potter. Jeg har forsøgt at ramme begge dele med kortet samtidig med at det også skal passe lidt til en pigekonfirmand.




Små kort til roser

Julie skal konfirmeres og vil gerne give roser til en flok piger fra nuværende og tidligere klasse. Vi har hjulpet hinanden med at lave små kort til roserne.


fredag den 5. maj 2017

Pop-up box card til min mand

Min man blev 50 i tirsdags, og han er vild med geocaching. Jeg har lavet dette kort til ham.


søndag den 5. marts 2017

Sofabord til dukkehuset

Har lige lavet dette sofabord i dag - efter vejledning i viste bog.
Den lille kaktus købte jeg hos Tove og Bente på dukkehusmarked i Vejlby Risskov hallen i går. Jeg køber ellers sjældent noget færdigt... Selve kaktussen er lavet af en form for frø, de har fundet i Spanien.


mandag den 20. februar 2017

Sofa

Søndag lavede jeg en sofa til den stol, jeg lavede lørdag. Jeg regner med at lave en stol mere, og så må jeg vel hellere lave et bord til også.
Møblerne skal stå i mit lille nye sommerhus.
Jeg har fulgt vejledningen i denne bog.


lørdag den 18. februar 2017

Lænestol

Jeg har lavet denne stol i dag efter vejledning i viste bog. Vi skal lave denne stol til lang lørdag i dukkehusklubben 11. marts, så jeg skulle lige prøve det af inden. Det var ret nemt at have med at gøre.
Der skulle egentlig bruges tre forskellige slags lister til stolen. 3x3mm lister til ben og støtter mellem benene. Og en slags liste til armlæn og en anden til sædestøtte. 3x3mm lister havde jeg, men ikke de andre. Til gengæld havde jeg 5x3mm liste, og det er brugt til både armlæn og sædestøtte.



tirsdag den 7. februar 2017

Vaskebræt til dukkehuset

Har lavet dette vaskebræt i aften af listestumper og bølgepap. 

Har fulgt vejledningen i denne bog, som jeg købte af Jane Harrop på Farum messen i 2013 - så hun har signeret den :-).


mandag den 30. januar 2017

Julies konfirmation

Julie skal konfirmeres 25. maj i år, så vi har lavet invitationer til festen. Vi har designet sammen, skåret ud sammen, og så samlede Julie dem alle. Nu er de sendt, så nu håber vi bare, at alle melder positivt tilbage...