mandag den 22. september 2014

2 stk. hortensia i minaturestørrelse

Så fik jeg lavet to stk. hortensia helt færdig. Det har været et stort arbejde! Jeg købte et kit til en pink hortensia i foråret af Mona fra Skanderborg Miniatureklub. Jeg fortrød lidt, at jeg ikke havde købt lidt flere kits, men bestemte mig så for "bare" selv at lave dem fra bunden. Det kræver en hel del udstansninger med en lille blomsterpunch. Den punch, jeg har, laver godt nok 5 blomster ad gangen, men da de har forskellige størrelser, er det kun de to jeg kan bruge, og resten må så sorteres fra. Til hver hortensia er der stanset blomster ud i tre forskellige farver papir, og hver lille blomst er blevet formet til en lille skål. Jo, det har taget mig ret lang tid, men nu er de altså færdige :-). Den blå hortensia er plantet i en købt zinkbalje, jeg havde liggende. Den hvide krukke er lavet af stumper af kafferørepinde, der er monteret rundt om et plastik-snapseglas.

søndag den 21. september 2014

Årets første julekort

Det bliver ikke til så mange kort for tiden - vi har vist alt for meget andet, vi skal for tiden...
I går kom der et nyt blad ind af døren, jeg abonnerer på Papercraft Inspirations. Der var et kit til julekort med, og dem fik jeg lavet i aftes.
Nå, jeg kan ikke lige få det nederste billede til at vende rigtigt - det plejer jeg ellers nok at kunne...


søndag den 7. september 2014

3 nye kort

I fredags var jeg på besøg hos min veninde Kirsten. Jeg blev virkelig forkælet! Først fik vi suppe, og senere laks på stenalderbrød. Og så havde Kirsten haft gang i kurset Stretch your stamps 2 og viste mig lidt teknikker derfra. Det blev til disse 3 kort. Det første kort er lavet til en mand på 85, der er vild med Yatzy. Her har jeg brugt et baggrundstempel og puttet perfect pearls på. Terningerne er nogle perler, jeg havde liggende.

Det næste kort er lavet med inspiration fra Nedergaards blog - hun laver nogle virkelig flotte kort!

Ved det sidste kort er der først stemplet med hvid, og derefter med forskellige distress inks ovenpå, og så har jeg sat lidt små enamel dots med enamel accents på nogle af blomsterne. Det var noget Kirsten havde, og det må jeg også eje!