mandag den 26. november 2018

Endnu en hæklet kaktus

Vi skal besøge Julie på Rønde Efterskole på fredag. Hun fik mit første kaktusforsøg, og tanken var at der skulle komme en følgesvend. Så den gik jeg i gang med i går. Selve kaktussen blev færdig i går, og så har jeg hæklet jordklumpen og monteret i dag. 
Jeg er stadig ny i hækleverdenen, men jeg kan mærke, at det allerede er blevet nemmere at læse hækleopskrifter.
Opskriften er fra samme bog som sidst.



søndag den 25. november 2018

Hæklet taske/pung

Så blev jeg færdig med denne lille taske/pung. Jeg købte et kit til den hos Spindelvæven på Kreative Dage.

Jeg var lidt udfordret på monteringen. Ydersiden er hæklet i et stykke - det er hæklet sammen i siderne.
Derefter syede jeg indertasken sammen inkl montering af lynlås. Til sidst riede jeg ydertasken på lynlåsen.

Jeg regner med at skulle have hæklegrej i tasken.