onsdag den 3. oktober 2012

Nips i Shabby Chic stil

Jeg har et gammelt dukkehus stående, som jeg er ved at sætte i stand. Jeg har bestemt, at det skal indrettes i Shabby Chic stil, og jeg har netop været ved at lave en masse forskelligt nips. Jeg har fortrinsvis brugt en masse smykkedimser. Lysene er lavet af stumper af stangen fra et lille bord-fødselsdagsflag. Har sat en klat modeller-materiale i toppen og monteret vægen deri. De hvide ting er patineret med brun sværte og brun maling, de gyldne ting er patineret med sort maling. "Dimsen" i midten af det øverste billede er en kageopsats. Den lille mørke fugl har jeg købt ved en special-udstilling på Miniseum. Den var egentlig lavet, så den kunne hænge på juletræet, men jeg satte en fod på istedet. Jeg har lavet en gipsafstøbning af den lille fugl, og så har jeg støbt den lille fugl i tin. Dermed er den hvide fugl blevet til.





2 kommentarer:

  1. Skønne småting du har lavet, de er bare så fantastisk gennemførte

    SvarSlet
  2. aww super skøn ide, og sikken flotte søde ting du har lavet. bliver vildt flot er jeg sikker på. - og vi vil da gerne se huset ;O))

    SvarSlet