tirsdag den 22. januar 2019

Classical Attitude sjal - hæklet

Så blev jeg færdig med mit første hæklede sjal.
Jeg begyndte for en måned siden, men har naturligvis ikke hæklet uafbrudt.

Opskrift og garn fra Hobbii:

https://hobbii.dk/classical-attitude-sjal-twirls-deluxe

Jeg gik i gang med sjalet for at have et projekt, der tog lidt længere tid end bare lige en aften eller to, som de småprojekter, jeg ellers har hæklet, har taget.
Det har været dejligt at have et projekt i gang, som jeg bare lige kunne lave lidt på og så lægge væk igen. Det har været rigtig godt - særligt i denne periode hvor jeg er startet på nyt arbejde.

Det er et bomuldstørklæde, og farverne er ikke helt, som jeg troede, da jeg bestilte. Så det bliver nok ikke brugt en helt masse. Til gengæld var det billigt, og jeg har haft et godt kreativt terapiprojekt. Og desuden har jeg fået noget hækletræning. Så alt i alt en succes.






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar