søndag den 25. februar 2018

En hel stak kort

I aftes og i dag har der været gang i kort-produktionen. Jeg har længe villet lavet nogle kort med stempler og sværter, så det var mest det, det gik på, og så blev det lige til et par bonuskort i sort og guld.


Sommerfuglestemplet har jeg lige købt hos Gavlhuset - superfedt stempel og der er flere i samme serie. 
Det er de små 10x10 kort, jeg har lavet. Jeg har stemplet på akvarelpapir. 
Det med rød bund er lavet med teknikken, hvor man trykker sine sværter ned på plast og sprayer lidt vand på sværten, derefter lægges papiret ned i den våde sværte.
Det med grøn sværte er lavet med spray-ink, hvor jeg først har sprayet papiret med en anelse vand, og derefter har jeg sprayet med flere farver direkte på papiret.
Ved dem med hvid bund har jeg sværtet stemplet med flere farver og sprayet lidt vand på - derefter stemplet.



Herover: På det til venstre har jeg sværtet med Distress på almindelig karton. På det til højre er den røde firkant akvarelpapir, og samme teknik er brugt som det røde kort øverst i dette indlæg. Bladene er stanset ud og limet ovenpå. Den hvide baggrund er Neenah karton, der er helt glat, og det giver et superflot sort tekststempeltryk.

Herover: Til venstre sværtet igennem stencil på Neenah karton og derefter sværtet lidt ekstra uden stencil. Skønt karton at sværte og stemple på!
Til højre: Akvarelpapir som kortbase. Har sværtet på akrylblok og sprøjtet vand på - derefter er akrylblokken lagt ned på kortet. Efter tørring har jeg stemplet skriften ovenpå og derefter igen blomst og korttekst. Det er vanskeligt at stemple helt fast og tydeligt på akvarelpapir!

Herover: to versioner af guld og sort. Den Tim Holtz die er bare så fin - og så kan man meget hurtigt lave fine kort.

3 kommentarer:

  1. Superflotte kort allesammen ❤️

    SvarSlet
  2. rigtigt skønne alle sammen Anja ;O) elsker jo sværte maling stempler o.lign..

    SvarSlet