torsdag den 8. oktober 2015
Værktøjskasse til dukkehuset
Inge lavede værktøjskasse-kit til lang lørdag i miniatureklubben i marts, men jeg kunne desværre ikke deltage. Jeg fik alligevel et kit og har nu endelig lavet det færdigt.
mandag den 5. oktober 2015
Rejsekuffert til dukkehuset
Vi havde "lang lørdag" i Skanderborg miniatureklub i lørdags, og Inge har pakket kits til os alle til rejsekufferter. Kufferten er lavet af træ, og Inge havde savet alle delene ud til os - imponerende :-).
Resten måtte vi selv medbringe og klare. Jeg måtte gå lidt før tiden og blev da heller ikke helt færdig. Herhjemme har jeg monteret de sidste små pyntesøm og håndtaget.
Jeg har ikke så meget skind liggende, men jeg var heldig at sidde ved siden af Lise, som var meget gavmild på den front - til gengæld holdt jeg så hende i gang ;-).
torsdag den 24. september 2015
Workshop med gamle bøger
På Skanderborg bibliotek var der i fredags en sjov workshop med genbrug af gamle bøger. Det var Gitte Lacarriere, se www.lacarriere.dk, der stod for det.
Man kunne - helt gratis - lave notesbøger, æsker og forskelligt kunst af gamle bøger.
Jeg prøvede bogfoldning og tænker, at den foldede bog kan bruges til opbevaring af udklip eller papirrester... Prøvede også at folde et enkelt hjerte. Og så lavede jeg en notesbog. Det var superhyggeligt og sjovt at gå lidt amok på gamle bøger. Jeg må nok forbi en genbrugsbutik for at finde flere gamle bøger.
fredag den 18. september 2015
Blomsterstander
Fletteriet har været i gang igen. Jeg fandt en vejledning til en blomsterstander (hedder det det?) i den samme bog, som jeg har brugt til de sidste projekter. Jeg er ikke helt tilfreds, synes den er for skæv. Men den får lov at leve lidt... Planterne fandt jeg på nettet for længe siden, de skulle bare klippes ud og monteres på metalstængler.
fredag den 11. september 2015
Chaiselong til dukkehuset
Jeg har lavet en ting mere til stuen med kurvemøbler, denne gang en chaiselong. Jeg har fulgt en opskrift fra en bog, som jeg nævnte i indlægget om kurvereolen.
Abonner på:
Opslag (Atom)









