søndag den 17. maj 2015

To kort til Fars dag

Vi har været på camping i Viborg her i Kr. Himmelfartsferien, og jeg har haft en kasse med distress-sværter, stempler og stencils med, så jeg kunne godt lave et par kort. Jeg fik bl.a. lavet disse to kort, som jeg regner med at bruge til Fars dag - hverken min mand eller min far kigger med her, så det går nok an at vise dem allerede... Bilerne er farvelagt med disstress inks, og så har de fået en gang glossy accents, så det er blevet blanker - det "hvide" på billederne er genskin.


onsdag den 13. maj 2015

Herrekort til 50 års fødselsdag

Jeg har lavet dette kort for en kollega. Hun spurgte mandag, om jeg kunne nå det til onsdag, så jeg fandt en ide på pinterest og fik lavet kortet mandag aften.
Jeg kan ikke lige få det vendt rigtigt...



tirsdag den 12. maj 2015

Kort til mors dag

Jeg må hellere få købt et "mors dags"-stempel, det har jeg ikke, og det går jo virkelig ikke... :-)
Jeg lavede kortet her søndag til min mor, og hun fik det sammen med en buket.

fredag den 1. maj 2015

Gammeldags madskab til dukkehuset

Jeg har lavet et gammeldags madskab til mit dukkehus. Vejledningen til skabet er fra bogen Thirties & Forties Miniatures in 1:12 Scale af Jane Harrop. Bogen købte jeg af Jane selv på Farum messen i 2013, så hun har signeret den.
Trådnettet i lågerne købte jeg også på messen i Farum. 
Jeg har malet skabet først med grå akrylmaling, og efterfølgende hvid Chalky Vintage Look fra Viva Decor, som jeg tilfældigvis fandt hos cchobby.dk. Det hvide maling duppede jeg på med en svamp, for at det stadig skulle være lidt gennemsigtigt. Efter tørring fik det en lille tur med sandpapir. Og nu ser det så sådan ud:

lørdag den 11. april 2015

Hurtige bordkort

Jeg skal holde fødselsdag i aften og kom i aftes i tanke om, at der skulle bordkort på. Det skulle helst være en hurtig løsning, og det blev det også.

tirsdag den 7. april 2015

Miniaturetaske og -pung

Jeg har været ved at lave en lille taske med tilhørende pung - det er til dukkehuset. Jeg bruger en del tid på pinterest, og en gang i mellem er jeg heldig at finde en fin vejledning til et eller andet. Og vejledningen til taske og pung er fundet her:

søndag den 5. april 2015

Kort fra gr. 4

Jeg har været med i fødselsdagsgruppe 4 på Scrapsisters længe, og det er jeg rigtig glad for. Det er naturligvis skønt at modtage en lækker bunke post til sin fødselsdag, men det er også rigtig dejligt at have nogle kort, der bare skal laves, fordi jeg dermed giver mig selv lov til at få et frirum i dagligdagen, hvor jeg kan hygge mig med min hobby.
Jeg havde fødselsdag d. 1/4 og modtog nogle skønne kort, som jeg gerne vil vise her. Jeg har forsøgt flere gange de sidste par dage, men det har drillet mig en del. Jeg bruger nogle gange blogger-app'en til Iphone til at lave indlæg, og det satte sig nærmest fast, og så kunne jeg ikke få bloggen op at køre igen. Nå, jeg håber, at det lykkes nu, hvor jeg laver indlægget her på en almindelig internetversion af Blogger.

Og her kommer så årets kort"høst":
Et lækkert cremefarvet kort fra Vivi og en bunke lækre diecuts


Søde blomster i krukke fra Christiane
Fint og enkelt kort fra Camilla
Dejligt kort fra Julie
Lækket metalkort fra Kirsten
Sødt folde-ud-kort fra Heidi
- og her foldet ud
Og et fint kort med fletkant fra Christina samt lækkert pynt.