fredag den 22. februar 2013

Fødselsdagskort til en pige på 16

Tjaah, så var der en anden kollega, der skulle have et kort til en 16 års fødselsdag. Papiret er fra Curio-serien fra Basic Grey.

torsdag den 21. februar 2013

Kort til kobberbryllup

En kollega spurgte om jeg kunne lave et kort til kobberbryllup, så jeg søgte lidt inspiration på pinterest og fandt bl.a. et flot kort hos dhalling. Det blev så til dette kort.

fredag den 15. februar 2013

Krukker og fuglebur til dukkehuset

Jeg havde et par kits liggende, som har jeg fået i Skanderborg Miniatureklub for et par år siden - de er bare aldrig blevet lavet samlet. Det blev de så i denne uge. Så nu rummer dukkehuset også et fuglebur med kanariefugl samt fire krukker.

lørdag den 9. februar 2013

Bagevægt i miniudgave!

Så har jeg været i gang med at lave en bagevægt til dukkehuset.



Jeg har brugt min lille manuelle sav med savekasse, da jeg kun har den lille rundsav, og den bliver for lille til den tykke træliste.
 
Hvis du skulle få lyst til at lave en selv, skal du bruge følgende:

15mm af en 11x11mm træliste

16mm af en 10x2mm træliste

1 tandstikker
 
Træfil/sandpapir
 
En guldfarvet o-ring - ydre diameter 12mm

Lidt hvid eller råhvid cernit/fimo (det har jeg fyldt i hullet i o-ringen og efterfølgende bagt det i ovnen)

Brun bejdse (jeg bejdser træet først og maler ovenpå bagefter)

God lim til træ

Sav og savekasse til smi-savning
 
Evt. en listesaks

Lidt maling i ønsket farve + lidt i brun til patinering (samt evt. brun sværte til samme brug)

Saks
 
Glossy accents (en lim der tørrer klar op - jeg har brugt det ovenpå bagevægtens skive)
 
En printet skive (jeg søgte efter "vintage weight scale" på billeder på Google)
 

torsdag den 31. januar 2013

Pose-fødselsdagskort til Vivi i gruppe 4

I dag er det Vivis fødselsdag - og tillykke med det, Vivi!! Vi er begge i fødselsdagsgruppe 4, og jeg har lavet dette posekort til hende. Papiret er Curio fra Basic Grey.

 
Her kan du se, hvor enkelt selve kortbasen er blevet til. Det er bare en papirspose, der er blevet foldet på midten og så pyntet som et helt almindeligt kort. Ideen har jeg set hos UnikScrap. Posen her er ca. 15x30cm, og jeg havde den med hjem fra Søstrene Grene. Hvis du ikke har en papirspose, kan du selv lave en - Vivi har lavet en fin tutorial på en papirspose.

 

søndag den 20. januar 2013

Fødselsdagskort til Mette i gruppe 4

I går var det Mettes fødselsdag, og tillykke med det Mette! Her er mit kort til Mette.

søndag den 6. januar 2013

December-dagbog 2012

Her i weekenden har jeg fået de sidste sider i december-dagbogen færdige. Det har været et skønt projekt, og jeg håber meget, at jeg kan tage mig sammen til at lave en lignende bog til næste år. Det er dejligt nemt at kunne samle pynt mm. én gang og så ellers arbejde med det over længere tid.

Først julefrokost juledag, hvor vi havde besøg af mine forældre, min kusine og min farmor:

Her er menuen fra juledag: 

Den anden side af lommen med ønskesedler:

Juleaften hvor vi bare var os 4, men vi fik besøg af julemanden:

Til venstre bare en "pynteside", til højre en lomme med en beskrivelse af den gave vi fik af Finns søskende. Vi startede sidste jul en ny tradition, hvor vi skiftes til at finde på en oplevelse, som vi alle 3 par skal være med til. Sidst var vi til koncert med Niels Hausgaard. Denne gang skal vi vist til Nørre Vosborg og opleve romantik, mad, gys, ost og rødvin...

Og så bagsiden. Jeg kom i tanker om at jeg ikke havde angivet årstallet nogen steder...: