Viser opslag med etiketten Layout. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Layout. Vis alle opslag

tirsdag den 10. marts 2015

Dobbelt sommerlayout lavet på Convention

Ja, det er jo ikke fordi, man ligefrem er produktiv på Convention, men derfor er det superskønt at være afsted alligevel. Jeg laver ikke ret tit layouts, men kan egentlig godt lide det, så måske bliver det til mere... Jeg fik i hvert fald lavet dette dobbelt-layout på Convention. Det er noget gammelt papir, men det matchede billederne.

fredag den 14. marts 2014

3. layout fra Convention marts 2014

Her er så det tredje og sidste layout fra Convention. Her har jeg igen ladet mig inspirere af en ide fra Pinterest, dog med helt andet papir og andre farver. Papiret her er Curio fra Basic Grey.

torsdag den 13. marts 2014

2. layout fra Convention marts 2014

Her er så det andet layout, jeg fik lavet til Convention. Jeg har pinnet en del på pinterest, og jeg havde printet tre sider fulde af ideer fra pinterest, og det tog jeg med på Convention, så jeg havde lidt ideer til opsætningen. Jeg er stadig ret ny i det med layouts, så jeg har brug for inspiration, når jeg laver dem. Her er papiret fra Pink Paisley, men det kunne nu have været så meget andet...
Der findes mange fantastiske gadelamper rundt om i verden, og jeg kunne ikke stå for disse lamper i Venedig - bemærk det lyserøde glas :-).

onsdag den 12. marts 2014

1. layout fra Convention marts 2014

Her er så det første layout, jeg fik lavet til Convention. Det tog mig virkelig lang tid, men det er nu også svært at holde koncentrationen, når der er så mange skønne butikker, make-and-takes mm til at forstyrre... Papiret er fra Prima, men har nogle år på bagen. Rosetten er lavet vha borderpunch og scoreboard - det skal jeg helt sikkert prøve igen. Den store sommerfugl er lavet med en die fra Joy eller Marianne design - ved at flere kiggede forgæves efter den hos butikkerne til Convention.


mandag den 3. februar 2014

Layout fra trætoppene ved Bledsøen i Slovenien

Sommerferien 2013 gik turen til Bledsøen i Slovenien. Det var et pragtfuldt sted - vi plejer at skifte campingplads ca. midtvejs i ferien, men dette år blev vi ved Bledsøen hele ferien, for det var så skønt. Billederne her er fra Martins 7-års fødselsdag, hvor vi oppe og klatre i trætoppene på et bjerg ved søen. Det var rigtig fedt, og det skal vi helt sikkert prøve igen.
Papiret er igen fra My Minds Eye og det samme gælder kage-diecut'en. Borderne og de runde pyntedimser er fra Pink Paisley.

søndag den 2. februar 2014

Layout med Martins sæbekassebil

For et par år siden byggede Finn og Martin en sæbekassebil til Martin - den blev noget stor, så den fylder en del i garagen... Men fin er den! I august 2013 var der sportsfest i Gl. Rye, og der var sæbekasseløb for første gang. Martin fandt en flok drenge i klassen, der ville hjælpe med at skubbe og køre den store bil i løbet. Det var en flok glade og stolte 7-års drenge, der var med i løbet. Bilen var tung, så de vandt ikke i hurtighed. Men bilen vandt en præmie for "Flotteste sæbekassebil", så både drenge og far-Finn var stolte. Præmien var et gavekort til kiosken, og det blev straks brugt til slush-ice. Og Finn fik lov at beholde beviset, som nu hænger på væggen i vores garage :-).
Papiret er fra My Minds Eye. Jeg har igen brugt værktøjsdien, som er fra Olba og vistnok købt hos Hobbygården. Bilerne er stemplet på kraft-karton, så har de fået en gang Glossy Accents.


søndag den 12. januar 2014

Layout med Martin og Finn i Disneyland i Paris

I dag er det et nyt layout, jeg viser... Det blev færdigt onsdag aften. Jeg havde egentlig en anden papirserie i tankerne til dette billede, men da jeg faldt over dette papir i stakken, ja, så passede det jo helt fantastisk i farverne, og så måtte det bare være det. Bilen er stemplet først med brun Archival Ink og derefter har jeg embosset med klar embossingpulver.

fredag den 10. januar 2014

Ferielayout fra Østrig

Endnu et layout fra gemmerne, som ikke er blevet vist her på bloggen. Det er fra vores sommerferie i Østrig.

torsdag den 9. januar 2014

Layout fra Julies 7-års fødselsdag

Og igen et layout fra gemmerne, der ikke har været vist her på bloggen. Det er fra Julies 7-års fødselsdag.

onsdag den 8. januar 2014

Layouts fra et kit fra Basic Grey

Jeg havde nogle layouts liggende, som jeg ikke har vist før. Her er to enkelt-layouts samt et dobbelt-layout fra et kit fra serien Marjolaine fra Basic Grey. Alle viser feriebilleder fra vore sommerferier.
 
 

 


tirsdag den 7. januar 2014

Layout med Julie i Disneyland i Paris

Søndag fik jeg lavet endnu et layout. Denne gang med et billede af Julie, fra da vi var i Disneyland i Paris i 2009. Hun er oppe hos Tornerose og få en autograf. Hun ville egentlig helst have en autograf af Askepot og stod i kø i ca. 1 time, hvor det så ud til at blive Askepot, der ville give hende en autograf. Men ved pige nr. 2 i køen foran Julie gik Askepot og prinsen til pause, og så kom Tornerose i stedet. Jeg frygtede det værste - men Julie tog det pænt og sagde bare, at det var godt, for hun var ikke meget for at skulle hen og hilse på prinsen... Papiret er fra American Crafts og har nogle år på bagen, og så er jeg vist bare gået lidt blomster-amok :-)

søndag den 5. januar 2014

Bryllupslayout

Så fik jeg det endelig færdigt...

Da jeg første gang havde scrapaften - dvs. for godt 4 år siden! - startede jeg op på dette layout, men jeg nåede ærligt talt ikke særlig langt. Jeg fik revet kanterne på billedet og på det grønne ark. Og sådan har det ligget lige siden. Men jeg har jo lavet et nytårsforsæt! Jeg vil i gang med at lave layouts. Og i dag var energien og lysten der, og alligevel kan det jo være svært at gå i gang helt fra scratch med noget, man ikke er så vant til. Derfor fandt jeg dette frem og bestemte, at nu skulle det gøres færdigt. Og jeg er egentlig meget godt tilfreds med resultatet :-). Finn og jeg blev gift i Gl. Rye kirke d. 17. august 2002, så vi har kobberbryllup til næste år, så det er vel på tide, at dette er blevet færdigt...



lørdag den 3. november 2012

Halloween - LO

Uha, det er længe siden, jeg har lavet et layout... Jeg havde besøg af 4 scrapperpiger i aftes; det var rigtig hyggeligt, og det gav altså et enkelt LO. Billederne er fra halloween i år, så de er jo ret nye - de er printet på min laserprinter. Martin var spøgelse i år, og Julie var... ja, det er vel et genfærd, hvis man går rundt, når man er død?!
Normalt er jeg ikke så meget til halloween-scrapbooking, men måske er det fordi, man tit bruger orange og lilla sammen, og er jeg ikke lige til. Jeg søgte lidt inspiration på pinterest til LO's og fandt  dette, som jeg godt kunne lide. Nå, ja, så kan jeg jo få endnu et lod med i Pips udfordring...

lørdag den 15. september 2012

Layout med Mixed Media


Er lige kommet hjem fra kursus hos Benedikte fra Unik Scrap, hvor vi lavede layouts med Mixed Media. Det var supergodt!! Resultatet kan du se herunder. Benedikte havde samlet et kit til os med chipboard-pynt, blomster, metaldimser, kæder, knapper, kageservietter mm., og så skulle vi ellers kaste os over det, dog under kyndig vejledning fra Benedikte, og vi fik også en udskrevet trin-for-trin vejledning. Vi har stemplet, stanset, mistet, syet, sværtet - ja, svinet ;-). Det har været en dejlig dag, og jeg tror måske nok, at jeg har mod på at lave et mere herhjemme, så jeg kan få lavet et layout efter samme teknik med et billede af Martin.

søndag den 15. april 2012

Kort og LO til konkurrencerne på Scrapamania

Så er vi hjemme igen efter en herlig weekend til Scrapamania i Roskilde. Det var første gang, jeg var med, og jeg håber bestemt ikke, det bliver sidste gang. Jeg har haft en pragtfuld weekend. Jeg føler mig godt træt nu, men jeg vil lige vise jer mine konkurrencebidrag til konkurrencerne, hvor eneste krav var, at man skulle bruge zig-zag-mønstre. Jeg var ikke den heldige vinder i konkurrencerne...




Min mor og jeg var afsted sammen, og jeg havde også lokket hende med på et kursus med et posealbum de helt nye Riddersholm-serier.  Og herunder er så min mor, Bente, på Scrapamania:


I morgen skal jeg nok blogge lidt mere - det bliver nok indkøbene!

mandag den 19. marts 2012

Drenge-layout

Det er ikke så mange layouts, jeg har fået lavet, men i dag blev det så endelig til et i drengestil. Martin og Far-Finn har selv bygget sæbekassebilen, bl.a. ved brug af en gammel cykel og en gammel cykelvogn. Jeg har ellers mest lavet kort og altered art, men jeg kan vist godt forfalde til det med layouts - jeg kan godt lide, at layouts fortæller en historie.


Papiret er mest My Minds Eye og lidt Pion.

lørdag den 10. december 2011

Drenget scrap-billede

Til HobbyWorkShoppens sidste Midnatsscrap 26/11 2011 fik jeg lavet dette billede i Steampunk-stil. Jeg er blevet inspireret af et klip fra You Tube (http://www.youtube.com/watch?v=BZmrLT7S_i4&feature=fvsr). Jeg har brugt embossing-folder, tandhjul fra gamle ure (det er lidt af et arbejde at skille et ur ad! - man kan også købe nogen, søg på "Sprockets"), kæde, smykkevedhæng, Printery-papir fra Prima, en malerplade samt et lille staffeli. Og drengen er selvfølgelig Martin. Han er fem år her.

lørdag den 5. november 2011

Annas barnedåb 5/11 2011

Jeg kunne desværre ikke selv være med til lille Annas barnedåb i dag, så jeg lavede et billede og sendte med min familie, da de tog afsted. Håber, de kunne lide det! Jeg brugte billedet fra indbydelsen, som var printet på lyserødt papir.

Min verden starter ved mine børn!

 










Ja, det er så mine to guldklumper - Julie på 8 år og Martin på 5 år. Her er Julie dog kun 5 år, og Martin er hhv. 1, 2, 3 og 4 år.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Diverse andre scrapsider.