onsdag den 25. december 2013

Fødselsdagskort til Christina fra grp. 2

Glædelig jul til jer alle, håber I havde en dejlig juleaften!
I dag er det Christinas fødselsdag - vi er i fødselsdagsgruppe sammen. Jeg har lavet dette kort til hende. Det blev lavet sammen med en flok julekort i sidste weekend, så det minder lidt om. De sorte diecuts har jeg fået af Pips, og så er der en hjemmelavet Vivi-rose på :-).

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul og 4. adventspakke fra Pips

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et supergodt nytår!


Tusind tak for alle de mange kommentarer, I har lagt, det er jeg rigtig glad for.
Jeg viser 4. og sidste adventspakke fra Pips - igen en lækker pyntepakke :-). Det har været superdejligt og hyggeligt at kunne åbne en pakke fra Pips hver søndag. Og det har været pragtfuldt at modtage en masse ny pynt, som jeg vil glæde mig til at bruge. Tusind tak, Pips, for det hele og for at du ville lege med :-)


mandag den 23. december 2013

Fødselsdagskort til Tanja i grp. 2

Så blev det lillejuleaften, men også Vims/Tanjas fødselsdag. Vi er begge i Scrapsisters fødselsdagsgruppe 2, så jeg har lavet dette kort til hende. Kortet blev lavet samtidig med en flok julekort i sidste weekend, så det minder lidt om...

søndag den 22. december 2013

Fødselsdagskort til svigerfar

Min svigerfar har fødselsdag i dag, og min svigerforældre bor 1½ times kørsel herfra. Derfor er det ikke så tit, vi har været til fødselsdag hos ham på selve dagen. Men det gør vi så i dag. Jeg fik lavet dette kort til ham i aftes.

Paraplymanden har jeg desværre ikke selv, men har været så heldig at få et par diecuts af min veninde, Kirsten. Tandhjulene har jeg selv pillet ud af et gammelt ur, som jeg fik hos en urmand.

torsdag den 19. december 2013

Juletøj til build-a-bear

Både Julie og Martin har en build-a-bear-bamse, og for et par år siden skulle de have nissetøj, så jeg måtte have gang i symaskinen. Man kan finde masser af mønstre på tøj til bamserne, hvis man kigger efter dem. Nu nærmer julen sig jo, og i dag fik bamserne nissetøjet på igen, og så syntes jeg lige, at jeg ville tage et billede af dem... Tidligere har jeg syet endnu et sæt, som I kan se længere nede.


onsdag den 18. december 2013

Et par juletags med øreringe

Et par piger skal have en særlig julehilsen i år, og derfor har jeg lavet disse to tags med øreringe. Øreringene har jeg selv lavet. De får en lille nisse også samt en æske chokolade.
Det er første gang, jeg har brugt den lille skøjtedie fra Tim Holtz, men det bliver vist ikke sidste gang...

tirsdag den 17. december 2013

Dørpynt

Jeg vil lige vise jer årets dørpynt. Som I kan se, har vi to fordøre - den ene går ind til huset og den anden går ind til garagen. Dørpynt er egentlig ikke noget, jeg går så højt op i - de sidste par år har der slet ikke været noget på dørene. Helst finder jeg en eller anden nem og billig løsning - og gerne færdig. Men da jeg så disse stjerner på messen i Viborg i september, så kunne jeg alligevel ikke stå for dem. Man kunne købe et kit med en flok flækkede rundstokke, og så skulle man ellers selv binde stjernerne sammen og pynte dem. Jeg fandt lidt juledekorationsrester og limede på med limpistolen, så de var hurtigt klar. Og så kan de formentlig genbruges :-).


mandag den 16. december 2013

3. adventspakke fra Pips

Så vil jeg lige vise jer, hvad der var i 3. adventspakke fra Pips :-). Iiiih, hvor er det hyggeligt med adventspakker!!! Jeg elsker det - jeg bliver vist aldrig for voksen til pakker... Lækker pynt igen - skønne metalskilte og lækre små glimmer-"vingummier" - ja, det ligner de, men hvor er de skønne.

søndag den 15. december 2013

Lidt flere julekort...

Så blev det 3. søndag i advent, og jeg har vist endelig lavet årets sidste julekort... Igen har jeg haft gang i et kit fra bladet Papercraft Inspirations. Der er selvfølgelig suppleret med lidt ekstra pynt, da kittet ikke bestod af meget andet en chipboard-bamser og lidt papir. De sorte diecuts på første kort har jeg fået af Pips, og det gælder også den røde ramme på kort nr. 2. Træpyntedimserne er også fra bladet, dog fra sidste år. Stemplerne er fra Riddersholm design.

 

mandag den 9. december 2013

2. adventspakke fra Pips

Jeg vil lige vise, hvad jeg fik i adventspakken fra Pips her i weekenden. Det er jo altid en fornøjelse med nyt pynt :-).

søndag den 8. december 2013

Endnu en flok julekort

Jeg har lavet endnu en flok julekort. Disse er lavet med et kit fra bladet Papercraft Inspirations, som jeg abonnerer på. Lidt anderledes end jeg plejer, men det gør jo heller ikke noget...

søndag den 1. december 2013

1. søndag i advent - og en pakke fra Pips :-)

Ja, så blev det første søndag i advent... Men jeg har nu snydt lidt, for da jeg var barn, kom julemanden altid med adventspakker om lørdagen, for så skulle vi ikke vente så længe. Så han kommer altså også om lørdagen her hos os, og da ungerne pakkede deres pakker ud i går, ja, så blev jeg da nødt til at være med :-). Og her er så hvad første lille hyggepakke fra Pips inde
holdt; en herlig masse pynt og et skønt julekort var der også med i pakken.

fredag den 29. november 2013

Lejrmærke 2013

Jeg vil lige vise det lejrmærke, jeg lavede til en kæmpe flok FDF'er fra Gl. Rye i Sommer. Jeg har stemplet direkte på læderet med Stazon-blæk.

torsdag den 28. november 2013

Adventskrans og juledekoration

Jeg var på kursus hos Lise-Lotte Strøm i går og fik lavet disse to kreationer. Det ser ud som om lysene står skævt - det er heldigvis ikke helt så slemt i virkeligheden...
Så mangler der kun et kalenderlys, og det bliver Martin og Julies projekt i weekenden.

søndag den 24. november 2013

Minialbum om Martins 1. skoledag

For længe siden fik jeg lavet et album, som jeg ville bruge til Martins 1. skoledag. Billederne har også ligget klar længe (han går i 1. klasse nu), og nu fik jeg så endelig taget mig sammen til at sætte billederne i albummet og sætte pynt i. Martin har ikke set det endelige resultatet, han ville hellere have, at jeg lavede det til en julegave til ham. Men han kigger jo typisk ikke her på bloggen, så jeg kan vist godt afsløre det her.
Her kan I se indlægget fra, da jeg lavede albummet: http://hobbyworkshoppen.blogspot.dk/2012/02/mini-album-til-drenge.html






lørdag den 16. november 2013

Fødselsdagskort til 40 årig

Jeg skal til "pigefødselsdag" i dag hos Anette og har lavet dette kort. Papiret her er fra Vivi Gade, og modellen har jeg brugt flere gange.

lørdag den 9. november 2013

Karrusel-album-kursus v/Gitte Hansen hos Riddersholm Desígn

I aftes var jeg til endnu et dejligt kursus hos Riddersholm Design. Det var Gitte Hansen, der stod for det, så det kunne jo kun blive godt. Vi havde ikke set billeder inden, så vi var lidt spændte på, hvad det var for noget med den karrusel... Det var en rigtig hyggelig aften! Gitte havde forberedt alt, og vi skulle ikke en gang have gang i skæremaskinen. Så alle nåede at samle albummet og få det pyntet fuldstændigt. Tusind tak til Gitte og alle jer der deltog i aftes - det var bare en dejlig aften!

torsdag den 7. november 2013

Flere julekort

Jeg har lavet en ny håndfuld julekort. Jeg abonnerer på bladet Papercraft Inspirations, og de medsendte et helt kit til disse kort. Kun pynten på foden til glaskuglen har jeg selv tilføjet. Mon ikke de er helt rigtige at sende til nogle af vores venner med børn?

mandag den 4. november 2013

Barselskort

Vi fik en lille ny borger på vores vej i torsdags, en lille Selma, barn nr. 4 i huset og lillesøster til en af Julies veninder. Vi måtte selvfølgelig lige hen og kigge, så jeg skyndte mig lige at lave et minikort til pakken. En lille rest papir fra Riddersholm Design blev brugt til kortet.

lørdag den 2. november 2013

Æske og kort til Augusts barnedåb

Vi skal til barnedåb hos Rikke og Peters lille August, og derfor har jeg lavet lidt til ham. Da hans storesøster blev døbt, havde jeg lavet et lille lærred i scrapstil, men dem havde jeg ikke flere af, så det blev til denne æske istedet. Jeg har brugt papir fra Riddersholm Design.

 
Jeg har lavet et matchende kort... Her har jeg brugt en almindelig kuvert og fjernet flappen. Kuverten er pyntet på bagsiden. Det hvide, der stikker op, er et tag, der kan tages op, og det er derpå, jeg skriver en lille hilsen til modtagerne.
 
Og så vil jeg lige vise den søde filtbold, som min datter Julie på 10 år har syet til lille August. Hun har helt selv lavet den i klubben, og der er lagt bjælder ind i den.
 
 
 

onsdag den 30. oktober 2013

Fødselsdagskort til Thorunn i grp. 2

I dag er det Thorunns fødselsdag - og hjertelig tillykke med det, Thorunn!!
Jeg trængte lige til at lave noget helt andet end det søde med blomster og blonder, så det blev til et tag i Tim Holtz stil.



søndag den 20. oktober 2013

15 julekort

Så er julekort-produktionen igang! En kollega spurgte om jeg vil lave 10 julekort til hende. Det var jo temmelig mange, så jeg besluttede at lave dem enkle og lidt ens. Og når jeg nu var i gang, lavede jeg lige 5 ekstra til kortkassen. Papiret kender I sikkert - det er Vivi Gade.





Og så lige et billede af dem alle...

tirsdag den 15. oktober 2013

Fødselsdagskort til Tina/Tinse i grp. 2

I dag har Tina/Tinse i Scrapsisters fødselsdagsgruppe 2 fødselsdag. Jeg har lavet dette kort til hende. Ja, det minder jo en hel del om et af de kort, jeg lavede til min mor i sidste uge... Papiret er igen Riddersholm Design, dog en anden serie.

søndag den 13. oktober 2013

Fødselsdagskort til Tina/FTZ i grp. 2

I dag har Tina/FTZ fødselsdag, og hjertelig tillykke med det, Tina! Vi er begge i Scrapsisters fødselsdagsgruppe 2, og jeg har lavet dette kort til hende. På et råhvidt stykke karton har jeg først stemplet et baggrundstekststempel med brun sværte. Derefter har jeg anvendt resist embossing teknik med et negativ-stempel - dvs. der, hvor der er hvidt, er der klar embossing. Derefter har jeg farvelagt lagt blomster med forskellige farver Distress Ink. Jeg fandt et lignende kort på pinterest og måtte bare lave sådan et.
Der er to Tinaer i denne fødselsdagsgruppe, og den anden Tina har fødselsdag på tirsdag d. 15/10. Jeg har sendt kortene samtidig og kommer pludselig i tvivl om, hvorvidt det nu også fra Tina/FTZ, der fik dette kort... Nå, vi satser :-)

lørdag den 12. oktober 2013

Kort til kobberbryllup

I dag skal vi til kobberbryllup hos Berit og Keld, min mands bror og hans kone. Jeg har lavet et kort til dem og brugt papir fra Pion Design. De små roser er købt, mens kobberrosen er en af de berømte "Vivi-roser".

torsdag den 10. oktober 2013

Fødselsdagskort til min mor (fra min far)

Ja, min mor havde jo fødselsdag i går, og min far spurgte, om jeg ikke lige kunne lave et kort fra ham også. Her er det så - inspireret af et billede fra pinterest, og med papir fra Riddersholm design.