lørdag den 19. august 2017

Nyt soveværelse 1:1

Jeg har været på kursus i Gavlhuset i Haverslev, hvor Rikke viste, hvordan man kan male på nærmest alt med Vintage Paint kalkmaling. 

Jeg var egentlig med på kurset for at lære tricks til dukkehusmøblerne, men så fik jeg pludselig den ide, at jeg kunne male vores seng og sengeborde, som var af kirsebærfiner. Hmmm, hvad så med skabslågerne... jo, de skulle da tapetseres! Det lykkedes mig at overtale Finn til at lade mig gøre det - han er vestjyde og lettere konservativ... ;-).

Så jeg fik købt ind og gik i gang en lørdag aften, hvor Finn var taget til Kina og børnene var på camping med mine forældre. I løbet af søndagen blev jeg helt færdig.

Seng og sengeborde er malet med Vintage Paint i farven French Grey. Det dækkede helt efter 3 lag. Derefter fik det en gang klar voks.

Skabslågerne blev grundet, tapetseret og til sidst lakeret. Jeg har aldrig tapetseret før - så jeg er helt stolt af resultatet :-).

En persienne istedet for gardinet, lidt nyt til vindueskarmen og et par nye plakater i rammer - så var der et nyt soveværelse :-).

Efter:








Før:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar