søndag den 31. juli 2016

Hurtigt minialbum

Vi er på ferie på Samsø, og det betyder naturligvis besøg i Hobbyboden - heldigvis er både campingplads og Hobbyboden i Kolby, så det er nemt at smutte forbi og hilse på Gitte :-).

Jeg var forbi i torsdags og så et skønt minialbum, som Gitte havde lavet på et kursus. Jeg fik lov at lure ideen af og blogge om den. Så hermed:

Jeg har ingen scrapredskaber med på ferie, men det gode ved dette album er, at det bare krævede en papirblok, lidt bånd, to styk tykt pap, en saks og lim eller tape. Saksen havde jeg, og resten købte jeg hos Gitte. Blokken er fra Prima, Salvage district, og den indeholder også det pynt, som jeg har brugt.

Til hver dobbeltside i albummet bruges et scrapark i 30x30cm. Det foldes som vist herunder.
Et ark:
Foldes midtpå
Den ene side foldes på midten
Den fold, man lige har lavet, foldes ud igen, og der foldes et lille hjørne som vist herunder:
Man skulle gerne ende med dette resultat:

Og dem laver man så en flok af - jeg lavede ti. De skal limes sammen, og der skal man være opmærksom på, at der ikke skal lim på den sidste centimeter ud til ryggen, så der bliver en slags harmonikaryg i albummet.

Til sidst monteres bindebånd og forsider, og så er der klar til pyntning.


God fornøjelse.
Og tak til Gitte.



1 kommentar:

  1. Smart !
    Tak til både Gitte og dig for fin beskrivelse. Jeg pinner, og ved så senere hvor jeg kan finde en god tut.

    SvarSlet