søndag den 14. december 2014

Sylvias Haberdashery (syartikler)

Så blev det endelig færdigt! Jeg købte det skønne kit hos Sylvia fra Holland på Farum messen i maj. Det skønne ved Sylvias kits er, at de indeholder ALT - alle de små lækre detaljer er med, så det endelige projekt bliver bare superlækkert. Jeg har været i gang i den sidste måneds tid, men nu er det altså færdigt. Jeg er glad for det og synes, det er blevet rigtig godt. Jeg har holdt mig meget op af Sylvias oplæg og billede, dog har jeg malet bagbeklædningen hvid. Det har været skønt at arbejde med.
Her er så hele baduljen :-). Selve reolen er lavet af 3 mm krydsfiner, bagbeklædning i overskab og underskabe er lavet af tyk kraftpap. Skufferne er lavet af 1 mm krydsfiner, dog er bunden lavet af tyk kraftpap. Alle de små deltaljer har fået lidt brun sværte på kanterne for at give lidt patina.
Overdelen: Blonderne er viklet om tykke stykker tyk kraftpap. Den lille runde Sigaut-æske er også lavet af tyk kraftpap. Båndrullerne er en stump sugerør monteret mellem to papirskiver med hul i.
De runde og de firkantede æsker er lavet af tynd kraftkarton. De runde er formet rundt om elektrikerrør med udv. diameter på hhv. 16 og 19 mm. De små knap-pakninger er udklip fra kittet, som er limet på tyk kraftpap. Den lille kurv er en lille æskeformet plastikdims, som er beklædt med hvidt stof og fyldt med bånd, blonder, perler, pailletter og et par nåle.
Det ene skuffemodul, hvor nogle af skufferne er blevet overfyldte med stof, blonder, perler, knap-pakninger, perlekæde mv. Grebene på skufferne er små messingsøm med en lille perle på.
Det ene underskab: her fyldt med stof - de nederste er viklet om tykt kraftpap.
Underbordet står der bl.a. endnu en papæske, samt en lille kurv med symønstre. Kurven er lavet af karton, og der er monteret en stump blonde omkring. De små blå hæfter forrest er udklip fra kittet monteret på tykt kraftpap.
Den lille hjertestander er lavet af 1 mm krydsfiner. Garnrullen er en stump sugerør med broderegarn viklet om. Saksen er en lille kjolehægte, der er rettet ud. Den lille æske er lavet af hvid karton, og så er der monteret et silkebånd omkring. De runde æsker er igen udklip fra kittet monteret på to små skiver af tyk kraftpap. De har fået lidt inka-gold på kanterne.
Og det andet underskab...


4 kommentarer:

  1. wow - hvor er det skønne ting!!! Så mange små og fine detaljer! Wow!

    SvarSlet
  2. Hvor kan man købe sådan noget???

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt kittet her på miniaturemessen i maj i Farum. Og ellers kan de købes her lidt endnu http://lutjeboudel.punt.nl

      Slet
  3. Anja, det er så fint, det du der har lavet, som miniature elsker har jeg nær-studeret alle detaljer, det er meget lækkert. knus morkaren.

    SvarSlet