mandag den 22. september 2014

2 stk. hortensia i minaturestørrelse

Så fik jeg lavet to stk. hortensia helt færdig. Det har været et stort arbejde! Jeg købte et kit til en pink hortensia i foråret af Mona fra Skanderborg Miniatureklub. Jeg fortrød lidt, at jeg ikke havde købt lidt flere kits, men bestemte mig så for "bare" selv at lave dem fra bunden. Det kræver en hel del udstansninger med en lille blomsterpunch. Den punch, jeg har, laver godt nok 5 blomster ad gangen, men da de har forskellige størrelser, er det kun de to jeg kan bruge, og resten må så sorteres fra. Til hver hortensia er der stanset blomster ud i tre forskellige farver papir, og hver lille blomst er blevet formet til en lille skål. Jo, det har taget mig ret lang tid, men nu er de altså færdige :-). Den blå hortensia er plantet i en købt zinkbalje, jeg havde liggende. Den hvide krukke er lavet af stumper af kafferørepinde, der er monteret rundt om et plastik-snapseglas.

3 kommentarer:

  1. Hvor er de dog bare fine og så søde. De er helt sikkert arbejdet værd......men jeg kan godt se, det er et stort projekt med alle de små blomster. Nyd synet.

    SvarSlet
  2. hold op - de er godt nok flotte som miniaturer. Sikke et arbejde...

    SvarSlet