torsdag den 26. juni 2014

Barnedåbskort til pige

Som lovet i går kommer her barnedåbskort nr. to til en pige. Det er længe siden, jeg så modellen til dette kort første gang, men jeg har aldrig lavet det før. Jeg synes, det er supersødt - men det passer jo ikke til en hvilken som helst anledning... men som kort til en pigebarnedåb er det vist ikke helt tosset.

onsdag den 25. juni 2014

Barnedåbskort til en pige

En kollega bad mig lave to forskellige barnedåbskort til en pige. Her er det ene - det andet kommer i morgen. Modellen til kortet her fandt jeg på Pinterest.

fredag den 20. juni 2014

Fødselsdagskort til Camilla A. fra grp. 4

Så blev det Camilla Almlunds fødselsdag - hjertelig tillykke, Camilla!
Jeg har lavet dette foldekort til Camilla.


torsdag den 29. maj 2014

Konfirmationskort til drenge

Vi har et par drenge her på vejen, der skal konfirmeres, og jeg har lavet disse kort til dem. Papiret er fra Basic Grey og My Minds Eye. I går viste jeg et lignende kort. Jeg har lavet fire kort i alt af vha. fire forskellige stykker papir. Stjernerne er standset ud i hvert af de fire stykker papir, og så er de byttet rundt, så der bliver 4 forskellige kort ud af det.
Det nederste kort ser skævt ud - det skyldes bare kameravinklen...

onsdag den 28. maj 2014

Kort til ung mand

Jeg har lavet et fødselsdagskort til en ung mand på 20 år. Papiret er fra Basic Grey og My Minds Eye, og så har jeg brugt et sæt stjerne-dies fra Spellbinders. Tallene er lavet i fri hånd. De små stjerne har fået lidt Glossy Accents.

tirsdag den 27. maj 2014

Kort til sølvbryllup

Martins tidligere dagplejemor Joan har sølvbryllup i dag, og jeg har lavet dette kort til dem. Martin er knap 8 år, og han startede i dagpleje hos Joan for 7 år siden. Hun startede som dagplejemor, så han er hendes første dagplejebarn. Og han var eneste barn hos hende den første måned. Joan bor på en gård sammen med sin mand, og dengang også med sine tre store børn, og hele familien hjalp til med at passe dagplejebørnene, så ungerne havde det godt!

Jeg har stanset rammerne ud i sølvkarton, og så er de to store rammer limet sammen foroven. Det røde karton er fra Riddersholm Designs seneste juleblok. Roser og stempeltryk er pyntet lidt med stickles.

mandag den 26. maj 2014

Fødselsdagskort til Jeanette fra grp. 4

I går havde Jeanette (fra fødselsdagsgruppe 4 på Scrapsisters) fødselsdag - tillykke, Jeanette! Jeg har lavet dette posekort til hende efter inspiration fra pinterest. Det er en lille hjemmelavet pose med en tag i. Papiret er fra Pion.