I går var jeg til møde i Miniatureklubben i Skanderborg. Superhyggelig aften med gløgg, æbleskiver, småkager og chokolade. Jeg stod for programmet, så de andre kunne lave staffelier og malertuber. Men da jeg jo allerede har lavet det selv, havde jeg cernit med, så jeg kunne lave et lille peberkagehus til dukkehuset. Jeg fik det formet og bagt til mødet. Da jeg kom hjem, limede jeg huset sammen med Pergamanolim - det er en fantastisk lim, som jeg efterhånden bruger til alt! Fadet har jeg lavet af metalkarton, som jeg har skåret ud med en Spellbinders die på min BigShot. Jeg har lige formet kanterne lidt i hånden.
onsdag den 12. december 2012
mandag den 10. december 2012
December-dagbog 2012
Jeg har arbejdet lidt videre med December-dagbogen, og nu synes jeg, det går helt godt. Alle mine december-lister er nu flyttet ind i bogen, så jeg kan bruge den som arbejdsbog - det er godt! Her er det årets dekorationer, der er blevet foreviget i bogen. Jeg har lavet de to første - adventskrans og almindelig dekoration - på et kursus lokalt her i Gl. Rye hos Blomsterstrømmen. Martin og Julie har lavet kalenderdekorationen.
Jeg bager også altid pebernødder - det er nu min favorit!
Jeg bager også altid pebernødder - det er nu min favorit!
2. adventspakke fra Speedie
Denne gang lykkedes det mig at vente til søndag med at åbne adventspakken ;-). Det var en lækker pakke fra Speedie med masser af herligt pynte-dims. Tusind tak, Speedie. Har du mon lavet de forskellige fimo-blomster selv? Så kunne du godt overveje at lave en Tut på det... :-)
søndag den 9. december 2012
December-dagbog 2012
Jeg er ikke kommet langt endnu med December-dagbogen, men lidt har vel også ret... Hermed min forside, og så kuverten til bon'er. Jeg kan godt lide ideen med en December-dagbog, men jeg håber, at jeg næste år kan gøre den klar allerede i november, for så kan jeg nok bedre bruge den i december.
lørdag den 8. december 2012
Kort fra Gittes kursus hos Riddersholm Design
Jeg var på et godt og hyggeligt kursus hos Riddersholm Design igår aftes. Det var Gitte Hansen, der underviste, og hun laver jo nogle pragtfulde ting, så jeg meldte mig med det samme, da jeg opdagede kurset. Riddersholm-papirerne er skønne, så det kunne kun blive et godt kursus, og det var det. Gitte er super til de små detaljer! Her er de tre kort, som vi lavede. De er flotte, synes jeg, men æren er Gittes - jeg har bare gjort, som hun sagde, vi skulle. Tak for et herligt kursus til både Gitte og Connie!
fredag den 7. december 2012
Vintage-julekort
Jeg har haft besøg af en dejlig veninde, som jeg kender fra Miniatureklubben i Skanderborg. Hun hedder Annie og er 89 år! Vi har siddet og lavet lidt julekort her i formiddag. Hun er hurtig, så hun fik lavet 3, mens jeg lavede dette ene.
torsdag den 6. december 2012
Gavemærker
Ja, der er jo stadig noget tilbage af papiret fra Karen Marie, så det var oplagt at lave nogle gavemærker af noget af det. Her ser I alle forsiderne. På den anden side har jeg brugt et stempel med Til og Fra fra Søstrene Grene.
Abonner på:
Opslag (Atom)