fredag den 19. december 2025

Keramik hos Kræativet

4/12 var vi kvinder fra mit arbejde på hyggetur til Kræativet. Det ligger lige på den anden side af vejen, så det var nemt.
Vi fik 300g ler hver og havde så 2 timer til at lave noget af det. Det var ikke et drejekursus.
Jeg lavede denne lille skål til salt og peber i pladeteknik og med marmoreffekt.
Ler kryber ved brænding, så jeg var spændt på, om den kom til at passe, og det gjorde den.
300g ler er ikke meget, men der var alligevel nok til et par hurtige juletræer med sakseklip.
Det hele har fået klar glasering til sidst - det stod Kræativet for.



søndag den 14. december 2025

Perlejuletræ

På Kreative Dage i år så jeg de sødeste små juletræer i dukkehusstørrelse lavet af små perler. Kort tid efter så jeg, at Smyks.dk have en opskrift liggende på sådan et træ, så jeg skyndte mig at bestille små grønne rocaille perler, så jeg kunne komme i gang.
Hyggeligt og fint projekt, men det tog noget tid.